Mad & Mirakler – Dag 5
livsstilsændring på 21 dage
INDRE RO – DAG 5:
“Mørkesidning”
Årene der førte op til OA er nok nogle af de mest eksperimenterende og spændende i mit liv. Uden at vide, at der var en sammenhæng mellem OA og alle de symptomer jeg var begyndt at få pga store udsving i hormonerne, kastede jeg mig ud i forskellige eksperimenter. Da min datter var helt lille gennemgik jeg efter måneders intens bevidstheds-praksis 24/7 en midlertidig bevidsthedsændring, der var så fundamental, at den rykkede ved alt, hvad jeg troede jeg vidste. Jeg kan stadig ikke forklare tilstandens ufattelige skønhed, dybde og forbindelse til altet – og for relevansen til dette opslag er det ikke vigtigt. Sagen er den, at efter næsten 10 måneder i denne bevidsthedstilstand skete der voldsomme ting i mit liv, der fik mig tilbage til den gamle bevidsthedstilstand med alt hvad der følger af smerte, sorg, stress, osv. I årene der fulgte, jagtede jeg mit nyfundne “himmerige” på jorden, men ligemeget hvor meget jeg praktiserede, undveg det mit greb.
Det var i den periode, jeg læste en bog, der hed “Path of the Priestess” fordi jeg interesserede mig for dansen/musikken som spirituel praksis, hvilket netop er hvad forfatteren skriver om (en gren af en traditionel indisk dans). Hun beskriver bl.a. en facinerende oplevelse hun havde, da hun rejste til Tibet for at studere hos en tibetansk munk. Her gennemgår hun et traditionelt ritual, hvor hun bor i en hytte alene i et par uger. Hytten er uden vinduer og er bælgravende mørk. Hver dag kommer en munk ind og sætter mad og drikke i et lille for-rum, der også er mørkt. Forfatteren beskriver sine oplevelser alene i mørket – om den terapeutiske virkning det har – fra det initiale tankemylder-helvede til den totale ro og stilhed indeni. Hun beskriver også nogle facinerende visuelle oplevelser og erkendelser om sit liv. Jeg vidste bare, at jeg måtte prøve det samme.
Jeg havde ikke penge til at rejse – og jeg havde et yngre barn og var i gang med en universitetsuddannelse. Derfor startede jeg med en arrangeret “mørkesidning” i 4 døgn sammen med en gruppe kvinder (vi var 10 ialt). To mænd var vores “munke”, der passede os. Det var en smuk oplevelse, men jeg kunne mærke, at jeg manglede den totale stilhed og isolation, så en måneds tid senere, arrangerede jeg 12 dages total mørke og isolation i min lejlighed og aftalte med en ven at være min “munk”, mens min datter var på ferie i udlandet med sin far og jeg havde påskeferie fra Uni. Det var en af de mest healende oplevelser jeg har haft i mit liv. Især kan det anbefales, når man står ved et vejkryds i sit liv og ikke ved, i hvad retning man skal gå.
Hvad siger videnskaben om mørke som terapi (Dark Therapy)?
Om research-teamet på det Nationale Institut for Mental Sundhed nogensinde havde hørt om den Tibetanske 49 døgn lange mørke-retreat skal være usagt, men ikke desto mindre lavede teamet et forsøg i 1994 med en yngre mand, der led af bipolart syndrom og svær grad af søvnløshed. Hver aften/nat opholdt han sig i et totalt mørkt rum i 14 timer – kort tid efter nedsat til 10 timer. Allerede efter ganske kort tids mørke”behandling” blev hans søvnmønster normalt – helt uden medicin.
Ligesom der ingen penge er i barfods-praksis, er der heller ingen penge i mørkebehandling, så videnskabelige valide forsøg er meget sparsom på området. I 2016 lavede et norsk forskerteam dog et andet forsøg med 32 patienter, der led af Bipolar Mani. På kun en uge med mørkebehandling var der signifikante forbedringer at spore – sammenlignet med kontrolgruppen. Forskerne fandt også andre interessante ting. Selvom patienterne, der fik mørkebehandling faktisk sov lidt kortere tid end dem i kontrolgruppen, fik de det markant bedre. Deres søvnkvalitet blev bedre (færre opvågninger og dybere søvn).
Der er lavet en lille håndfuld forsøg, der viser en gavnlig virkning på efterfødsesdepressioner, depressioner og på koncentrationsevnen. Da forskning har vist, at kunstigt lys om natten øger risikoen for hjerte/kar-sygdomme, diabetes, overvægt og cancer, er det nærliggende at udlede, at man kan forebygge samme lidelser ved at undgå kunstigt lys om aftenen/natten.
Der er altså en MEGET vigtig lektie hér: Mørke er vigtigere end søvn! Hvis du ikke sover, har det ikke samme skadelige effekt, hvis blot du opholder dig i mørke.
Et andet cool forsøg med en gruppe forsøgspersoner har vist, at kun 3 minutters rødt langbøljet lys om dagen via en lygte (lysets bølgelængde var på 670 nanometer), kan gøre en forskel for et svækket syn. De fleste mennesker begynder at miste følsomheden i synscellerne, når de runder 40 år, men langbølget rødt lys genstarter cellernes kraftværker. Lyset får cellernes kraftværker, de såkaldte mitokondrier, til at producere mere af energimolekylet ATP. Det gør synscellerne følsommere, så både farve- og nattesynet bliver bedre.
Kunstigt lys om aftenen og ikke mindst fra alle de skærme, vi omgiver os med, har en negativ indflydelse på vores døgnrytme – og dermed søvnrytme. Skærmene afgiver en bestemt lysfrekvens (farve/lumen) og lysstyrke (lux), som svarer til dagslys. Men vi er ikke “designet” til dagslys om aftenen/natten. Når mørket begynder at falde på, begynder vores pineal-kirtel at producere melatonin, der er vort sovehormon… altså forudsat, at der er mørkt og vi har spist nok af den essentielle aminosyre tryptofan, der omdannes til serotonin og derefter melatonin. Her kan personer med COMT hurtig – genet have problemer.
Melatonin er et ekstra godt hormon at have nok af, når man har østrogen-dominans, da det er “anti-østrogenisk” fordi det nedregulerer østrogen-receptorerne. Man behandler ligefem østrogensensitiv brystcancer med melatonin. Men melatonin er også en ekstremt stærk antioxidant og dermed antiinflammatorisk.
For ikke at forstyrre din melatonin-produktion om aftenen, bør du derfor bruge lys med en varm “temperatur”/lumen i det rød-orange spektrum og med lav lysstyrke (lux) på højst 900 lux – som hvis du sad ved et bål. Hvis du vil “mørkebehandle” dig selv i en længere periode uden at gå i mørkeisolation i en afsidesliggende hytte i Tibet, så kan du også få nogle briller, der filtrerer det blå lysspektrum væk fra dagslyset. Det er et af bio-hackernes ynglings-værktøjer. Se fx her: Low Blue Lights . Jeg kender ikke produkterne personligt, så jeg kan ikke anbefale nogen.. personligt foretrækker jeg den tibetanske hytte😄
Sørg for at installere døgnrytme-app’en F.lux på din mobil og diverse skærme hér: F.lux
Skriv i kommentar-feltet, hvordan det er gået med foregående aftens dark therapy. Gjorde det en forskel for søvnen og næste dags koncentrationsevne og energi?
Vi ses i morgen til næste lektion 🙂
Kaya Kalpa ( retreat )
( iNDISK: AGELESS BODY )
“ Go inside the cave
of your own heart.
When you can bear and
be your own emptiness,
you are free ”
Mooji
0 kommentarer