livsstilsændring på 21 dage

Okinawas unge gamle

Jagten på ungdommens kilde har strakt sig over århundreder og kontinenter, men siden 1975 og frem til nu, har den været centreret om Okinawa-øerne (Okinawa Centenarian Study, OCS), der strækker sig over det østkinesiske hav. Her har de ældre indbyggere ikke bare den længste forventede levetid på jorden, men langt de fleste af disse år leves også med et bemærkelsesværdigt godt helbred. Særligt bemærkes antallet af gamle, der når at fejre 100 års fødselsdag. Antallet er 3 gange så højt som fx i USA og selv i forhold til Japan er antallet af 100+ årige 40% højere, så selvfølgelig har forskerne brugt årtier på at afdække hemmelighederne ved Okinawa-befolkningens høje alder og gode helbred.
Forskerne har særligt hæftet sig ved deres diæt, der går stik imod den meget populære vestlige trend med høje mængder protein som i Palæo-, Keto- og Carnivorediæterne. På Okinawa-øerne ligger makro-næringsfordelingen mellem proteiner og kulhydrater derimod i forholdet 1:10. Olier og fedtstoffer i koncentreret form findes slet ikke. Regner man gennemsnittet ud på de 5-6 befolkningsgrupper, der har samme imponerende ratio af gamle 100+ årige, så er forskellen mellem mængden af proteiner og kulhydrater endnu større ( 3 % protein og 97 % kulhydrater ).

Kalorie-restiktion og ungdommens kilde

Har man lavet forsøg, der giver en indikation på, at fordelingsnøglen har en universiel gavnlig tendens? Ja – på dyr! I et af de mest overbevisende eksperimenter med en gruppe resus-aber, der spiste 30% færre kalorier end den gennemsnitlige abe, så man en utrolig reduktion i dødsfald som følge af aldersrelaterede sygdomme over en 20-årig periode – på 63 %. Aberne så også yngre ud – de havde færre rynker, og deres pels bevarede sin ungdommelige glans frem for at blive grå. På grund af praktiske vanskeligheder mangler langsigtede kliniske forsøg med mennesker endnu at afprøve virkningerne på levetiden, men et nylig toårigt eksperiment, finansieret af US National Institute on Aging, var stærkt suggestivt: Deltagere på en kaloriebegrænset kost viste bedre cardiovaskulær sundhed – herunder lavere blodtryk og kolesterol. En af årsagerne kan være, at kalorirestriktion ændrer cellens energisignalering, så kroppen afsætter flere ressourcer til bevarelse og vedligeholdelse-såsom DNA-reparation-frem for vækst og reproduktion, samtidig med at det begrænser oxidativ stress forårsaget af de toksiske biprodukter fra metabolismen, som kan forårsage celleskade.

Men lige som tilfældet er med kaloribegrænsning, ser det ud til, at diæter med lavt proteinindhold også fremmer cellereparation og vedligeholdelse. Dette skyldes sandsynligvis, at mangel på aminosyrer kan tilskynde celler til at genbruge gammelt materiale (junk/affalds-proteiner i cellerne) til stamcelleproduktion frem for at syntetisere nye proteiner. Processen forhindrer med andre ord aldrings-relateret akkumulering af beskadigede proteiner i cellerne. Denne opbygning af beskadigede proteiner er nemlig ansvarlig for mange sygdomme, men den regelmæssige “oprydning”, når vi spiser en proteinfattig kost, kan forhindre dette.

Det er dog også værd at bemærke, at der er enorm forskel på kvaliteten af proteiner og kulhydrater: En kost, der hovedsageligt består af plantebaseret protein, ser ud til at være bedre end en kost rig på kød og/eller mejeriprodukter, for eksempel. Så Okinawa’erne lever muligvis længere på grund af det faktum, at de spiser (for det meste) frugt og grønt.

Men hvad med gode gener?

Ja, foreløbige undersøgelser tyder på, at dette kan omfatte en reduceret forekomst af en genvariant – APOE4 – der øger risikoen for hjertesygdomme og Alzheimers. De gamle okinawa’er kan muligvis også bære en beskyttende variant af FOXO3 -genet, der er involveret i regulering af stofskifte og cellevækst. Dette resulterer i en kortere statur, men ser også ud til at reducere risikoen for forskellige aldersrelaterede sygdomme, herunder cancer. Alligevel virker det usandsynligt, at gode gener fuldt ud kan forklare Okinawa’ernes lange levetid. Derfor er livsstilsfaktorer også vigtige – fx er Okinawa-befolkningen langt mindre tilbøjelig til at ryge og bevæger sig langt mere.

Plante-kulhydrater og kortkædede fedtsyrer

Når en plantebaseret kost ser ud til at have enorm betydning for helbredet, så skyldes det det høje fiberindhold – særligt i bælgfrugter og korn. Dine beskyttende tarmbakterier lever af og trives på fibrene i din mad (komplekse kulhydrater) og deres stofskifte producerer kortkædede fedtsyrer (der er bakteriernes afføring), som har vist sig at undertrykke cancer og inflammation/oxidativ stress, der er kilde til stort set alle sygdomme – og aldring.

Der er efterhånden lavet utallige forsøg med “transplantation” af tarmindhold mellem raske, sunde mennesker/dyr og ditto med diverse sygdomme. Resultaterne er konsistente uanset sygdomme. Tarmindholdet, der hovedsageligt består af mikroorganismer, har altafgørende betydning for de sygdomme du udvikler: En sund og rask person/dyr udvikler øjeblikkeligt hjerte/kar-sygdomme, hvis vedkommende overtager tarmindholdet, dvs tarmfloraen, fra en person/dyr, der har hjerte/karsygdomme og vice versa. Det samme gælder stress, diabetes, hormonrelaterede sygdomme osv. Det er også et faktum, at hos syge mennesker og dyr er tarmflora-diversiteten stærkt nedsat. Om det er hønen eller ægget der kommer først, er dog uvist, men alle forsøg peger dog i retning af en kost med et optimum-indtag på 50 g fibre per dag – som i den oprindelige afrikanske diæt – før den blev påvirket af den vestlige kultur.